
Torsdag har kong Frederik inviteret en lang række gæster med på kongejagt i Gludsted Plantage.Kongejagterne er kongehusets officielle jagter, der afholdes i de danske statsskove i jagtsæsonen, der løber fra 1. oktober til midten af januar.På gæstelisten til sæsonens første kongejagt er der særligt ét navn, der springer i øjnene på alle håndboldfans.Med på jagten er nemlig håndboldlegenden Katrine Fruelund, der var en af stjernerne på landsholdet, da de danske håndboldkvinder havde enorm succes tilbage i 90’erne og 00’erne.

Blandt andet har Katrine Fruelund været med til at vinde hele to OL-guldmedaljer – og i 2004 blev hun kåret til OL-turneringens bedste kvindelige håndboldspiller.
Siden har Katrine Fruelund lagt håndbolden på hylden, og i dag er hun bestyrelsesformand for Naturnationalpark Fussingø.Derfor var hun sidste år inviteret med på kongejagt i Klosterheden, og i år har hun altså endnu en gang fået en invitation – denne gang til kongejagten i Gludsted Plantage.
