
Søndag er dronning Mary med, når årets Hubertusjagt løber af stablen.
Hun overværer naturligvis det hele, og så har hun æren af at overrække præmien til vinderen.Dronning Mary begyndte Hubertusjagten i hestevogn, hvorfra hun overværede starten og blev kørt videre ud på turen.Før hun godt en time inde blev sat af ved Eremitageslottet. Herfra fulgte hun resten af Hubertusjagten.
Ved Eremitageslottet blev hun taget vel imod.
Som noget helt nyt var velkomsten en lille smule anderledes.
For hende der skulle tage imod hende, var et meget velkendt ansigt. Det var nemlig dronning Marys veninde Helle Krasnik.

Dronning Mary og Helle Krasnik har begge en passion for hestesport, og det er blandt andet også det, deres venskab kredser sig om.
Da Mary var med til OL i Paris i sommeren 2024, havde hun Helle Krasnik ved sin side.
Undervejs var de naturligvis ude at opleve de forskellige sportsgrene, OL havde at tilbyde. Heriblandt dressur.
Helle Krasnik har også været hendes gode makker, når der rides DM i Dressur. De var der blandt andet i 2025 og 2026.


I mange år var det Lise Leth, der tog imod de kongelige deltagende ved Hubertusjagten.
Men i en alder af 90 år døde hun 14. oktober. Godt tre uger før Hubertusjagten.
Lise Leth var ifølge hendes nekrolog på galopsport en stor stemme i hesteverdenen. Hun var enke efter Klampenborgs mangeårige banespeaker Henrik Leth.
Hendes børn og børnebørn er også meget engageret i galopsport. Sønnen Jakob Leth er formand for Sportsrideklubben, der afholder Hubertusjagten.
I år er det altså Helle Krasnik, der har overtaget den tjans. Men efterkommere af Lise Leth står også klar ved Eremitageslottet til efterfølgende at hilse på dronningen.