
Selv om Dennis Ritter har gjort det i årevis, taler han og manden Morten mere og mere om at gøre noget andet.
For Dennis Ritter er det en ære at være en del af TV 2’s dækning af Tour de France.
Men han lægger heller ikke skjul på, at det er hårdt arbejde med de lange arbejdsdage og logistikken i at rejse rundt fra etape til etape.Det har været en fast tradition at være en del af Tour de France og de seneste mange år er det foregået i kommentatorboksen.
Faktisk har han brugt de seneste 27 år på cykelløbet.
Dennis Ritter og manden Morten taler da også, om at det kunne være dejligt at holde sommerferie i juli frem for at være til Tour de France.
– Så længe Morten og jeg har kendt hinanden, har det jo altid været en del af pakken, men jeg vil godt være ærlig og sige, at vi taler da om – og også mere og mere faktisk – hvor rart det kunne være på et tidspunkt at kunne holde sommerferie i juli-måned sammen, fortæller Dennis Ritter til BILLED-BLADET.
I årets Tour de France har Dennis Ritter været med under samtlige 21 etaper.
Som noget nyt i hvert fald i forhold til det franske cykelløb har han haft en fast makker i Lars Bak, der fik sin debut i kommentatorboksen sidste under Touren.
Derudover har de på skift haft selskab af TV 2’s eksperter Christian Moberg og Emil Vinjebo.
Dennis Ritter havde i mange år en fast makker i Rolf Sørensen, men de seneste par år har han meldt afbud. Først på grund af sygdom og siden fordi han ikke ønskede at rejse væk så meget, som det kræver at kommentere Tour de France.
Når Dennis Ritter ikke er en del af Tour de France-dækningen af han nyhedsvært på TV 2 News.
Ved siden af kommenterer han en række cykelløb for TV 2 Sport.