
Den danske cykelrytter Jonas Vingegaard havde taget familien med, da han blev hyldet i Glyngøre.
Der var jubel og klapsalver, da Jonas Vingegaard torsdag blev hyldet i sin hjemby Glyngøre.Inden starten på anden etape af PostNord Danmark Rundt, hvor feltet skal tilbagelægge 182,9 kilometer fra Glyngøre til Skive, var der nemlig sat tid af til at fejre den danske cykelstjerne.
Anledningen var blandt andet Jonas Vingegaards imponerende triumf ved Giro d’Italia, som har skrevet ham ind i dansk cykelhistorie.
Kort før hyldesten tog fart, viste Jonas Vingegaard sin taknemmelighed over for de mange fremmødte ved at skrive autografer til fans i alle aldre, der var mødt op for at få et glimt af cykelstjernen.
Jonas Vingegaard ankom dog ikke til Glyngøre alene.
Annonce
Ved sin side havde han nemlig sin familie, og særligt datteren Frida stjal opmærksomheden, da hun stod sammen med sin far foran det begejstrede publikum.