
Camilla Dalsgaard var godt forberedt på, at hun ville komme til at fælde tårer, da hendes datter skulle på scenen i “Askepot – The Musical”.
Den professionelle danser Camilla Dalsgaard er vant til at være i rampelyset, men torsdag aften var det datteren Andrea, der stjal scenen til repremiere på “Askepot – The Musical”, hvor hun spiller rollen som den unge Askepot.
Og inden showet gik i gang kunne Camilla Dalsgaard fortælle til BILLED-BLADET, at hun har været nødsaget til at helgardere sig til aftenen, som vil blive en rørende en af slagsen for den stolte mor.
Jeg har tasken fuld af Kleenex. Der kommer nok en tåre eller tå, understregede Camilla Dalsgaard, der var spændt på datterens store aften.
Helt særligt er det også for Camilla Dalsgaard at se sin datter sammen med sin rigtig gode ven Silas Holst, som spiller med i forestillingen som Den Gode Fe i eventyret.
Hør Camilla Dalsgaard sætte ord på det øverst i artiklen.