
Der bliver hygget til den helt store guldmedalje på Graasten Slot, hvor dronning Margrethe og hendes to søstre er samlet.
Dronning Anne-Marie er kommet til Sønderjylland, og her hygger hun sig sammen med dronning Margrethe og prinsesse Benedikte på Graasten Slot.
Torsdag gav dronning Margrethe og prinsesse Benedikte deres søster dronning Anne-Marie en helt særlig oplevelse, da de viste hende en smuk og tankevækkende udstilling på Kunsthal Holmen i Løgumkloster bare en lille times kørsel vest for Gråsten.
Den spændende udstilling hedder “Ultima Thule” og har fuld fokus på Grønland.
Netop Grønland er et sted og et land, der betyder så meget for dronning Margrethe og hele hendes familie.
Derfor skulle Margrethe naturligvis nyde udstillingen sammen med Benedikte og Anne-Marie.
“Ultima Thule” er Henrik Saxgrens smukke og barske fotografiske rejseskildring fra en grønlandsk fangerkultur på kanten af verden.
Annonce
Grønland har i mange år været en kilde til fascination og inspiration for Saxgren, og i Thuledistriktet har han fundet stof til udstillingen.
Et “must” for dronning Margrethe
Udstillingen i Kunsthal Holmen er Henrik Saxgrens hyldest til grønlænderne og en kærlighedserklæring til Grønland.
Dronning Margrethe elsker også Grønland, så sammen med Benedikte og Anne-Marie har det været et “must” for hende at se eller gense udstillingen.
Annonce
Den næste uges tid er dronning Margrethe på Graasten Slot, og prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie bliver også mindst et par dage mere.
Prinsesse Benedikte har tirsdag den 4. august en officiel opgave i Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten.