
Oktober bliver snart til november, og træernes blade falder til jorden i smukke gyldne nuancer.
Og i en ny video, som kongehuset torsdag morgen har delt, virker det til, at også dronning Mary værdsætter efterårets display.Her har dronning Mary selv haft både kamera og forfatterpen fremme for at dele et opslag på kongehusets socialemedier.
I en herlig video ser vi kongefamiliens hunde Coco og Grace boltre sig i gyldne, visne efterårsblade.
– Efterårstur i smukke farver, skriver dronning Mary til videoen.
Torsdag afholder kong Frederik kongejagt i Gludsted Plantage, men det vides ikke, om dronning Mary er med.
Fredag er kongeparret i Odense på hver deres opgave, mens dronning Mary søndag igen kan finde friluftstøjet frem. Her skal hun nemlig i Dyrehaven, hvor hun overrækker H.M. Dronning Marys ærespræmie i forbindelse med Hubertusjagten.