
Tv-vært Stéphanie Surrugue er for mange nok bedst kendt som DR’s korrespondent, der sendes ud til et væld af begivenheder verden over.
Men ved siden af medvirker hun også i DR-podcasten ”Stjerner og Striber” med Lasse Berg og ofte også hendes bedre halvdel Lasse Engelbrecht.
Som titlen indikerer, tager podcasten udgangspunkt i USA, men de kommer omkring mange forskellige emner.
I det seneste afsnit skulle de blandt andet tale om Christopher Nolans filmatisering af Homers værk ”Odyseen”, som har fået konservative i USA til at rase.
Men der var også plads til et par overraskelser i afsnitter, som udkom fredag.
For til slut skulle Lasse Engelbrecht have æren af at pakke en række gaver op, som lyttere har sendt dem.
Først pakkede han et par blå krus op, hvor der på det ene var striber, mens der på det andet var stjerner.
Det var dog ikke den eneste pakke, der blev åbnet.
For i en anden pakke, kunne Lasse Engelbrecht hive en masse små sokker frem.
Hvor sok var strikket som et lands flag, og så var der sat en ring i, så de kunne bruges som nøgleringe.
Der var blandt andet det amerikanske, franske og italienske flag på sokkerne.
Den gave vækkede begejstring hos Stéphanie Surrugue.
– Ej, hvor er de nuttede! Jeg vil have den franske, udbrød hun.
Gaven landede også godt hos Lasse Engelbrecht.
– De er godt nok flotte. Jeg vil med det samme sætte dem alle sammen i mine nøgler, lød det fra Lasse Engelbrecht.
Men det fik både producer Lasse Berg og Stéphanie Surrugue til at understrege, at han skulle dele.