
Christiansborg Slot dannede mandag aften rammen om et storslået gallataffel til ære for det vietnamesiske præsidentpar, der er på statsbesøg frem til på onsdag.
Allerede i begyndelsen af sidste uge blev det meldt ud, af kronprins Christian også ville deltage, og han stod derfor også klar i hilselinjen til at tage imod de mange gæster, der var inviteret til gallataffel på slottet.Men det var tydeligvis ikke alle gæsterne, der var klar over dette.Kronprinsen, der var iklædt sin røde gallauniform, fik nemlig ikke et håndtryk af flere af de vietnamesiske gæster, der blot gik forbi ham.Det besynderlige optrin er ikke just noget, man ser hver dag, men faktisk er kronprins Christian ikke den første tronfølger, der oplever dette.
For to år siden skete det helt samme for den spanske tronfølger prinsesse Leonor.
I anledning af landets nationaldag var en lang række gæster inviteret til reception på det kongelige palads i Madrid, hvor kong Felipe, dronning Letizia og prinsesse Leonor stod klar til at hilse på dem.
Men flere af dem glemte her at hilse på den unge prinsesse, der, ligesom Christian, dog tog det hele med et smil.
