
Det så ud til, at kong Frederik fik den fulde oplevelse af den sjældne solformørkelse onsdag aften, som han overværede under genindvielsen af Folkeobservatoriet i Rundetaarn i indre København.
Kort før kongen bevægede sig op i den ikoniske observatoriekuppel for at kigge på solformørkelsen gennem det nyrestaurerede teleskop, fik han en velment advarsel fra en af de tilstedeværende eksperter om at huske ikke at kigge direkte i solen under formørkelsen.Det råd fulgte kong Frederik selvfølgelig og observerede solformørkelsen fra teleskopet, der havde et beskyttende filter på.


Rundetaarn blev opført på initiativ af Christian 4. i 1642 og er i dag Europas ældste fungerende observatoriebygning.