
Kongehuset har torsdag sendt en trist besked ud via den royale hjemmeside, hvor man melder, at der på baggrund af et fremskredent sygdomsforløb skal ske en markant ændring på en af hoffets chefposter.På kongehusets hjemmeside kan man læse følgende under overskriften “Kongehuset får ny adjudantstabschef”:
Adjudantstabschef, oberst, kammerherre Jens Ole Rossen-Jørgensen har som følge af et fremskredent sygdomsforløb anmodet om at blive afløst i sin nuværende funktion. Han fratræder med udgangen af august.
Pr. 1. september tiltræder oberst Thor Aron Hilton som ny chef for Adjudantstaben. Han kommer fra en stilling som chef for Hærens Officersskole og har tidligere gjort tjeneste som blandt andet forsvarsattaché i Pakistan og militærrådgiver ved Danmarks FN Mission i New York. Han har også været udsendt på militære missioner til Bosnien, Irak og Afghanistan.”
Ny chef ønskede kronprins Christian tillykke på stor dag
Jens Ole Rossen-Jørgensen er et af de ansigter, man altid bemærker ved store officielle begivenheder i kongehuset.

Men august bliver altså hans sidste måned i den vigtige funktion som adjudantstabschef.
Den nye adjudantstabschef, oberst Thor Hilton, har for nylig gjort sig positivt bemærket.
Det skete i forbindelse med, at kronprins Christian blev udnævnt til sekondløjtnant i juni på Gardehusarkasernen i Slagelse.

Som chef for Hærens Officersskole havde oberst Thor Hilton en vigtig rolle på kronprinsens store dag.
Oberst Hilton tog på kasernen imod kongeparret og prins Vincent og prinsesse Josephine, da de ankom til udnævnelsen, og i forbindelse med ceremonien for de nye sekondløjtnanter trykkede obersst Hilton kronprinsen i hånden og ønskede ham tillykke.
Kongens Adjudantstab er Kongehusets officielle bindeled til Forsvaret.
Staben, der holder til på Christiansborg Slot, er en selvstændig myndighed under Forsvarsministeriet, som indgår i kongen og dronningens Hof.