
Der er gang i den internationale fodboldverden på allerhøjeste ledelsesniveau, og meget tyder på, at der snart skal skiftes ud på en vild toppost i et af de mest magtfulde forbund på kloden. Den norske kongefamilie følger helt sikkert med i udviklingen.
Det norske herrelandshold i fodbold gjorde det flot til VM-slutrunden, hvor de på amerikansk grund leverede flere flotte kampe.I USA havde Norges fodboldherrer opbakning af mange fans, heriblandt kronprins Haakon, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus, og hjemme i Norge fra stuen på Skaugum heppede kronprinsesse Mette-Marit på Haaland og de andre stjerner.
Også Kong Harald og dronning Sonja så tv-bold med Norge på banen under slutrunden.
Midt i alt det gode under VM, har der været en del negativ omtale af Det Internationale Fodbold Forbunds præsident Gianni Infantino, som er godt i gang med at grave sin egen grav som FIFA-præsident.
Hans uheldige optræden under slutrunden var en skandale, og for nylig ville han så sælge dele af VM til private investorer.
Modstanden har dog været enorm, og projektet er blevet droppet helt.
På baggrund af alle skandalerne vil flere fodboldforbund have Infantino afsat.
Den tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter har givet udtryk for, at Lise Klaveness, der er præsident for Norges fodboldforbund, skal overtage FIFA-præsidentposten.

– Lise Klaveness fortjener den største respekt. Hun var den eneste, der altid tog et klart standpunkt og ikke fulgte med strømmen. Og i FIFA er tiden inde til, at en kvinde tager over, lyder det fra Blatter på det sociale medie X.

Haakon og Mette-Marit følger med
Mon ikke kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, der sammen hjemme i stuen på Skaugum, så Norges spændende VM-kvartfinale mod England, krydser fingre for, at Lise Klaveness, som de kender særdeles godt, bliver den nye FIFA-præsident.
Det vil være historisk med en kvinde på den vanvittigt magtfulde og prestigefyldte, internationale toppost.
Da Haakon var i USA for at se Norge spille, var han på stadion i godt selskab med Lise Klaveness, og også Ingrid Alexandra og Sverre Magnus mødte Lise Klaveness i USA.
Hjemme i Norge har kronprinsesse Mette-Marit både til landskampe på Ullevaal Stadion i Oslo og til Europæiske klubkampe rundt omkring i fjeldnationen haft fornøjelsen af Lise Klaveness’ gode selskab.
