
Der er romantik i luften og bryllupsklokkerne ringer i den fyrstelige slægt i Tyskland.
Heinrich Donatus, der er arveprins af Schaumburg-Lippe, har nemlig været på knæ for sin store kærlighed, amerikaneren Emily Liu, som er fra San Francisco.
Forlovelsen bekræfter arveprinsen over for det tyske medie Bunte.
– Ja, vi skal giftes, lyder det fra den nyforlovede arveprins Heinrich Donatus til mediet.
Heinrich Donatus er søn af Alexander, prins af Schaumburg-Lippe.
En dag skal han overtage de fyrstelige pligter ved Bückeburg Slot, og nu har han således en at dele den fyrstelige tilværelse med.
Helt konkret hvornår brylluppet skal stå, er endnu ikke meldt ud.
Schaumburg-Lippe-slægten har tætte bånd til det danske kongehus. Eksempelvis er Prins Frederik af Schaumburg-Lippe tidligere gift med prinsesse Louise af Danmark.